Internetmisbrug betyder, at nogen på den ene eller anden måde har fået adgang til en virksomheds netværk og misbruger det - ofte ved at sende reklamer og spam-e-mails ud.
Sådan klager du over internetmisbrug fra en TDC erhvervskunde
Internetmisbrug bliver sporet tilbage til virksomheden, selvom de ikke har haft noget at gøre med det. Det kan også ske, at en virksomheds netværk bliver fjernstyret til ulovligt at indsamle personlig informationer som navne, postadresser og e-mailadresser.
Har du mistanke om, at en TDC kundes netværk bliver misbrugt, skal du sende en rapport til csirt@csirt.tdc.dk. Din rapport skal som udgangspunkt kun handle om en enkelt ekstern ip-adresse.
Vi kan behandle din rapport hurtigere, hvis den har følgende form:
Skriv al tekst i en e-mail - undgå helst bilag.
Skriv den mistænkte ip-adresse og/eller sagstype (spam, virus, scanning) i e-mailens emnelinje.
Fortæl om du vurderer, at CSIRT må dele rapporten med en 3. part i en eventuel efterforskning.
Kontakt
TDC CSIRT
Sletvej 30, 10-110
8310 Tranbjerg
E-mail: csirt@csirt.tdc.dk
Telefonnummer: 70 26 22 26
Du kan sende krypterede e-mails til os via PGP med denne nøgle
Key Id: 0x70486034
Key Fingerprint: DE9F 1DC8 EDC3 7F32 7BC0 6E46 4C91 73F3 7048 6034
Nøglen kan findes på de sædvanlige offentlige key serves
Tidszone:
GMT+1 (sommertid GMT+2)
Scanning
Er dit problem scanning, er vi interesserede i detaljer omkring, hvilken trafiktype der er tale om, hvilke ip-adresser og destinationsporte den uønsket trafik benytter samt tidsangivelse inklusive tidszone og nøjagtighed.
Spam og virus
Er dit problem spam eller virus, har vi brug for en kopi af den fulde mailheader fra den uønskede e-mail.
Ved virus, orme o.l., er vi dersuden interesserede i så meget information som mulig om virussen. Filer med virus må dog ikke sendes med rapporten.
Ved spam er vi interesserede i al tekst fra den uønskede e-mail. Vi vil desuden gerne vide, om vi må informere afsenderen af spammailen om, hvem der har klaget.
Behandlingstid
Det er svært for os at sige præcis, hvor hurtigt vi besvarer og behandler din rapport. Det afhænger af, hvor alvorligt dit problem er, hvilken virksomhed du har, og hvor mange personer der er påvirket.
Vi prioriterer henvendelser ud fra denne rækkefølge:
Trusler mod menneskers liv og helbred
Angreb på vigtige og afgørende servere
Misbrug af brugerkonti eller installationer, specielt hvor der er adgang til fortrolige data
Denial Of Service-angreb mod servere
Angreb af alle typer, som port scanning, password cracking og virusspredning
Misbrug rettet mod individuelle brugerkonti
Andre brud på TDC's kundevilkår
Fortrolighed
Vi behandler selvfølgelig alle rapporter fortroligt. Accepterer du, at din rapport må bruges af en 3. part i forbindelse med efterforskningen, skal du som nævnt gøre det klart og tydeligt i din rapport.
CSIRT udleverer ikke kundeinformationer uden dommerkendelse. Vi kan i særlige tilfælde formidle kontakt mellem parter, hvis der på forhånd er enighed om det.
Læs om sikkerhed
TDC Erhverv vil styrke sikkerheden.